Om projekt Sund IT Ledelse

Projektet er støttet af Velliv Foreningen og gennemføres af virksomheden Godt Arbejdsliv i samarbejde med Proforza og Practicum. 

Som deltager i projektet får du mulighed for et forbedret arbejdsmiljø og styrket mentalt sundhed hos dig og dine medarbejdere.

Projektets formål er at styrke den mentale sundhed i mindre ITvirksomheder. 

Dette gøres ved at

  • styrke lederens viden om, hvordan man sikrer et godt psykisk arbejdsmiljø og bevarer sin egen og sine medarbejderes mentale sundhed. 
  • skabe et forum til lederne, hvor de kan sparre med ligestillede om arbejdsmiljøudfordringer og andre relevante ledelsesopgaver, når man driver en mindre ITvirksomhed.
  • give adgang til professionel arbejdsmiljørådgivning, der muliggør konkrete arbejdsmiljøforandringer i egen virksomhed. 

Projektet drives af eksperter med erfaring fra ITbranchen og særligt kendskab til de udfordringer, der gør sig gældende for drift af små virksomheder.

Projektets målgruppe er ledere af ITvirksomheder med 2-15 ansatte i Region Hovedstaden.

 

Virksomhedens engagement

Netværksmøderne og sparringsessioner afholdes som udgangspunkt i deltagernes egen virksomhed, men andet kan også aftales. Temadagene afholdes samlet for alle deltagere på et konferencested i Storkøbenhavn.  

For at kunne deltage i projekt Sund IT Ledelse kræver vi, at du kan opfylde følgende:

  • Afsætte tid til, samt prioritere netværks- og temamøder. 
  • Udvise engagement til møder og bidrage med emner og udfordringer fra egen virksomheden.
  • Yde en aktiv indsats til forbedring af egen og medarbejderes mentale sundhed med de værktøjer du præsenteres for i  projektet.
  • Deltage i trivselsmåling i din virksomhed, både før og efter netværksstart.
 

Det får du
Som deltager i projekt Sund ITledelse får du følgende:
  • Netværksmøder med ligestillede ledere af mindre ITvirksomheder; her gives viden og værktøjer til at blive en bedre (sund) leder
  • Temadage på tværs af de etablerede netværk, hvor vi går i dybden med udvalgte arbejdsmiljøudfordringer
  • Professionel rådgivning fra arbejdsmiljøeksperter med erfaring fra små virksomheder og ITbranchen.
  • Adgang til hotline hvor du kan få viden og rådgivning fra eksperter i et fortroligt rum.
  • Online portal, hvor du kan sparre med de andre deltagere om jeres ledelsesudfordringer
  • Mulighed for processtøtte og rådgivning fra ekstern konsulent til lokale indsatser i præcis din virksomhed. (Midlerne fordeles efter først til mølle princippet).
  • Indflydelse på, hvilke erfaringer der bør udbredes til resten af ITbranchen, som værende best practice i at styrke den mentale sundhed i små ITvirksomheder.
 

Bettina Prühs
Arbejdsmiljørådgiver og ITSM konsulent. 

Ejer af virksomheden Godt Arbejdsliv

Cand. mag i arbejdslivsstudier og psykologi. 

Mange års erfaring som IT service management konsulent og med ledelse af IT driftsorganisationer.

Annette Munk Nielsen
Erhvervscoach 

Ejer af virksomheden Proforza

Master i positiv psykologi og certificeret stress coach

Erfaring i forretningsudvikling og ledelse af mindre organisationer.

Luk menu